






Huslodden 10, ”Marielyst”, Ramløse, 3200 Helsinge
Velkommen til ”Marielyst”
Allerede langs allé indkørslen begejstres man, og forventninger indfris til fulde ved ankomsten til porten og gårdspladsen, der på fineste vis er indrammet af de smukke bygninger.
Et nyere opført landsted, der i dag byder på to boliger opført i henholdsvis 2002 og 2006. En arkitektur der forener det landlige, klassiske og moderne på en yderst smagfuld måde.
Omgivet af en smuk og enkelt anlagt have i flot samspil med det øvrige jordtilliggende med sø og store enge. Et udtalt fugle- og vildt liv, der kan opleves på tætteste vis og kort afstand til Arresø. Et jordtilliggende på lidt over 7 hektar, hvoraf lidt over 2 hektar er afsides beliggende.
En landejendom er for mange drømme om at kunne bo flere sammen, have færre begrænsninger, kunne nyde og dyrke naturen, mulighed for dyrehold, erhverv og måske udlejning. Her er alle forudsætninger til stede for at kunne indfri disse drømme. Tilmed med en beliggenhed der er optimal for flere generationer og logistikken hertil.
Stuehuset er opført i 2002 og byder i dag på 250 boligkvadratmeter samt en selvstændig afdeling på 70 m2. Bolig to er opført i 2006 på i alt 210 boligkvadratmeter. Gældende for begge boliger er den gode loftshøjde, det flotte lysindfald og ikke mindst de smukke udsigter. Ydermere er begge boliger opvarmet med jordvarme.
Ude som inde er yderst velholdt og med et gennemgående valg af kvalitetsmaterialer.
Selvstændig indkørsel til to dobbeltcarporte.
